Lørdag aften på Kristinemut
I min ungdom kom jeg på et legendarisk sønderjydsk natværtshus som hed Ridderbaren. Det lå i Slotsgade i Haderslev. På Ridderbaren var der altid tørre tæsk i luften, her blev grædt og drukket over forliste ægteskaber og opløste kæresteforhold hen over slidte lakerede fyrretræsborde. I billardafsnittet blev der røget joints, uden at nogen løftede et øjenbryn af den grund. Jeg ved ikke hvorfor jeg kommer til at tænke på denne bar, da jeg sætter mig på en stol i Kristinemut. Men måske er det atmosfæren, der bringer mindelserne frem. Jeg kan fra første øjeblik lide Kristinemut.
Kristinemut også kaldet ”mutten” er et rockværtshus i Nuuk. Stort og checket, med en indretning som får en til at tænke saloon. Rummet er en ret vinkel. I den ene side befinder sig en lang bar, og i hovedafsnittet et dansegulv indrammet af stå pladser, med askebægre på de små runde borde.
På Kristinemut er der et livligt menageri af mennesker i alle aldre og afskygninger. Branderter der duver af sted som skibe i havsnød, gestikulerende piger der svinger imaginære lassoer i takt til musikken, over ansigter med smalle grønlandske øjne og smilende munde. Unge mutte drenge i hiphoptøj, og aldrende tandløse mekanikere, der stavrer om. Middelaldrene vejrbidte kvinder der forsøger at bomme cigaretter af en, smukke velklædte kvinder med pelsindsatser i tøjet med smarte solbriller i panden, der ser ud som om de er kommet ned til byen fra det sted i fjeldet hvor de sover på solbeskinnede terrasser. En rødmosset spinkel middelaldrene kvinde presser sine små bryster imod min ryg, og begynder at fortælle en rørende historie om hendes mand, der i morges blev taget i flyet med 2 kg hash, og nu sidder på politistationen, og at hun nu står her uden en eneste øre. Manden fik alle deres penge til flyrejsen til Danmark, og til køb af hashen. Så er det hun kaster et talende knugende længselsfuldt blik på min ale fra Godthåbs Bryghus som står på baren, og efter en kort kunstpause spørger hun med et bedende, men ikke underdanigt udtryk i øjnene, om jeg da ikke giver en øl. Jeg vil egentlig gerne give kvinden en øl men har ikke ret mange penge, og svarer derfor venligt men bestemt nej. Hun opgiver herefter sit forehavende, ønsker mig en god aften og forsvinder igen ud i mylderet af dansende mennesker. En halv time senere ser jeg hende anvende den samme strategi overfor en ung dansk håndværker, der står i baren og ser meget fuldere ud end mig. Senere ser jeg hende sidde veltilfreds, men så træt og fuld i en bås, at hun ikke mere ænser den halvfulde øl, der står foran hende.
I aften danser bartenderen funky til rockbandet som spiller. På Kristinemut danser alle med alle, tandløse grinende oldinge griber fat om hoften på unge kvinder, her er et liv på en lørdag aften, en festglæde som jeg sjældent har oplevet andre steder, ikke som på Ibiza hvor alt er oppumpet brysterne, selv musikken, på Kristinemut er musikken live, festen er ægte. Måske er det ikke kun alkoholen men også den korte grønlandske sommer der bringer alt det liv frem i folk her.
Gamle grønlandske rocksange med et politisk indhold bliver fremført med en iver og en spilleglæde, som sjældent set. De dansende synger med på refrænerne. Jeg danser til mit held med en smuk grønlandsk pige som imens vi danser oversætter de grønlandske tekster til dansk for mig, tak for det. En af sangene handler om en vild fugl i fangenskab, som befrier sig selv, og flyver højere og højere op imod en blå himmel. Det er en frihedssang skrevet for over 30 år siden, en sang der besynger grønlændernes håb om et liv i frihed. De nye og gamle tanker om selvstændighed lever på Kristinemut, denne lørdag nat, hvor musikken spiller vildt, øllene er dyre som altid og dansen går sin helt egen gang.
Da jeg går hjem alene igennem en næsten øde by, på vej ned imod den gamle havn, kigger jeg op på fjeldene og sneen der til alle tider ligger der. Jeg bemærker igen luftens skarphed, og ser at himlen der lyser over Nuuk er blød og anderledes smuk, end nogen anden nattehimmel, jeg før har set. Idet samme kommer jeg til at tænke på de franske søfolk, der for ikke så længe siden blev gennembanket fordi de gik ind på det forkerte værtshus i Nuuk, på det forkerte tidspunkt.
